Undervandsrugby er et boldspil, der foregår i svømmebassinets dybe ende (3-5 meter). Et uv-rugbyhold består af 11 spillere, hvoraf 6 konstant er i vandet - de 5 øvrige er udskiftningsspillere. Der spilles med "flyvende" udskiftning lige som f.eks. i ishockey. Bolden er fyldt med saltvand, har en negativ opdrift og synker mod bundet et bestemt antal meter pr. minut.

 Målene er anbragt på bunden i hver sin ende af bassinet og er består af en metalkurv, der minder lidt om et basketball-mål. Spillerne benytter kun ABC-udstyr (dvs. maske, finner og snorkel), samt hætte med ørebeskyttere og badetøj. Hætterne og badetøjet er henholdsvis hvidt og blåt for hver sit hold. Når der dykkes med ABC-udstyr, må spillerne altså holde vejret under vandet og kæmpe om bolden. Den spiller, der er i boldbesiddelse, må korporlig angribes (heraf navnet rugby), men det er naturligvis ikke tilladt at hive i udstyr og badetøj.

 En kamps varighed består af 2x15 minutter med 5 minutters halvleg. Der er tale omeffektiv spilletid, hvilket vil sige, at uret sættes i stå ved forskellige kendelser. Dommerne (2 under vandet med apparatudstyr og en på land) dømmer ved hjælp af et signalapparat, der under vandet minder meget om en færges tågehorn.

 Uv-rugby er en meget hurtig og taktisk betonet sport. Spillerne skal have god kondition og være i besiddelse af en utrolig god vandføling.

 I nationale uv-rugbykampe og under diverse stævner er det tilladt at stille med blandede hold, som består af både kvinder og mænd. Det er selvfølgelig hårdt for de kvindelige spillere at hamle op med mændene, der både er større og fysisk stærkere. Dermed ikke sagt, at kvinder er tabt bag vognen. Ofte kan kvinderne udmanøvrere mændene (kvindelist?) ved hjælp af køligt overblik og hurtighed. Så hvad enten man hører til det ene eller andet køn, kan alle være med.